Fjällräven Stuga Jacket er en klassisk og meget alsidig vind- og regnjakke til ham, der søger et funktionelt produkt til en overkommelig pris. Ydermaterialet er en meget blød og smidig polyester og foret er omkring torsoen af luftigt og velventilerende mesh. På de mere udsatte steder, som i ærmerne og henover skulderpartiet, er foringen af en mere slidstærk, glat og tætvævet polyamid. Fjällrävens egen Hydratic® -membran gør jakken helt vind- og vandtæt, men stadig åndbar.
Stuga Jacket er forsynet med en linning, der kan enhåndsjusteres med en elastisk snorelås i hver side, og de formskårede ærmer giver god bevægelsesfrihed, uanset om du cykler eller er på vandretur på fjeldet. Ærmeafslutningerne justeres med stærk Velcro®, så der kan lukkes godt af omkring håndleddene.
På fronten findes to lynlåslukkede stiklommer gemt bag to flapper, der er placeret så tilpas højt, at de ikke kommer i vejen for rygsækkens mave- eller hoftebælte, og på brystet er der fundet plads til en ligeledes lynlåslukket lomme.
Den fuldt justerbare hætte er forsynet med en fin skygge, og hætten kan – hvis det ønskes – helt afmonteres, når den ikke er i brug.
Fjällräven Stuga Jacket er i det hele taget en dejlig blød regnjakke, der hverken fylder eller vejer det store i oppakningen. Den er således meget velegnet til såvel hverdagsbrug som vandreturen på det omskiftelige sommerfjeld.
Skriv en kommentar